Soendag d. 11. oktober var en kaempelang dag. Vi cyklede 58 km fraByblos tilTripoli. Turen var rigtig smuk langs Middelhavskysten hele vejen. Det var en god og relativt let cykeltur med kun faa krappe stigninger. Vi koerte paa relativt oede veje med enorme industribygnimger, vekslende med smaa bebyggede omraader. Vi kom kun igennem een by, hvor vi havde en af vores pitstops.
Vi fik mageloes citronsaft og nogle af de utallige soede kager. Vi ankom til Tripoli sidst paa eftermiddagen og koerte "Champs Elysses" tur ned ad hovedstroeget gennem to flotte rundkoersler og tilbage igen, med den saedvanlige politieskorte med larm og blink. Lamgs hele rutem vinkede, hilste og smilede folk til de skoere cyklende kvinder.
Vi ankom til KIng Hussein Garden hvor vi fik vores laenge ventede frokost - vi var bed at doe af sult. Efter endt frokostpause (kl. 18) koerte vi fra TRipoli i bus til den syriske graense. Det tog tre en halv time at passere graensen Den palaestinensiske delegation diverterede med dans, sang og trommespil samt jubeldsang (sarluda)!
Vi ankom til vores skoenne luksushotel kort foer midnat og gik straks til en fireretters middag!
Vi spiste os maette i forretter, og det var jo helt forkert. Det undrede os overhovedet ikke at der laa fire saet bestik. Desvaerre fik vi kun en nat paa dette herlige hotel med havudsigt til begge sider.

Mandag d. 12. startede vi naesten til tiden - koerte en kort tur i bus og fandt vores cykler. I modsaetning til libaneserne er syrerne dejligt fri for lange taler og velkomstceremonier naar vi skal starte paa dagens tur, saa vi kom tidligt i gang. Turen var uden uheld for de danske deltagere - en enkelt deltager faldt ad cyklen i varmen men livede op igen. Turen var KUN 35 km lang, men havde nogle serioese stigninger. Til gengaeld endte den med den smukkeste middelhavsudsigt, hvor vejen gik ud i havet. En frisk dansker sprang i med et par af de andre deltagere - til stor forbavselse for de lokale.
Noget af det skoenne ved turen er alle de kvinder, vi har moedt, snakker og udveksler historier med. Vi synger, griner, cykler, danser og snakker, og spiser masser af laekker mad.
Derefter i bus til Homs, hoejt oppe i skyerne.

FTW/Annie Philipsen