bDagbog 16-17 okt. 2009
Henriette og Ingerrethe

Det er umådeligt svaert at komme til net!

Fredag kom vi afsted fra vores hotel 9.45. Det er relativt til tiden, der er planlagt til 8.30.
Vi korte til Childrens museeum i bus, hvor vi blev taget imod af det samme marching band som ved graensen. Ved musset sagde den jordanske koordinator lidt til os paa arabisk, og saa sagde vi godmorgen til hinanden paa alle sprog. Det var sjovt.
Der var lidt lost stemning ved museet og det var varmt, men vi fik udleveret balloner, vi kunne puste op og skrive freds beskeder paa. Det saa godt ud, naar vi gik rundt med ballonerne. Samtidig skrev vi paa en banner, da vi skulle deltage i en peach walk, hvor banneren skulle bruges. Der kom nogle born og var med, sammen med os, saa der var et trylleshow til aere for dem. Herefter kom vi ind paa det kolige museem, (hvor vi fik vand, jaaa) og saa gik vi tilbage til busserne og vores cykler. De forreste gik med vores banner, saa turen var vores peach walk.
Nu var der afgang fra Amman paa cykel mod det dode hav. Det var en varm, varm tur men med en fantastisk udsigt. Turen var delt op i 3 dele. Efter de forste 17 km var der pit stop med frokost med pizza. Herefter kom et straek paa 23 km, der gik meget ned ad bakke, saa her kunne man vaelge at kore turen i bus. Det var der nogle der gjorde, mens de fleste tog udfordringen op. Efter endnu et pit stop og da alle var kommet tilbage til deres cykler, fortsatte turen mod det dode hav. Cykel vognen glemte i forste at stoppe, saa nogle fik en lidt laengere bustur. Turen ned til det Dode Hav var dejlig og smuk. Man havde laenge udsigten af havet og da vi naermede os, kunne man se hvordan der er sat stole og borde op langs vejen, sa folk kan sidde og nyde aftenen og udsigten over solnedgangen og havet. Endelig var vi fremme - senere end planlagt saa der var lidt forvirring og travlhed, for nu ville vi gerne i vandet inden det blev morkt. Vi fik dog hver isaer fat i vores baggage og gik til stranden, hvor der var sat 3 store telte op til os, som vi skulle overnatte i. Nu var det bare af med cykeltojet og i badetojet og saa i vandet. Uhmm det var godt og meget sjovt at ligge der og flyde i det saltholdige vand. Hvis vi havde nogle saar og rifter, vi ikke kendte til, fik vi dem nu at maerke. Vi smurte os ind i sandet og fik den blodeste hud af det.
Efter badet var det middag under stjernerne og saa var aftenen ellers vores egen. Det var dejligt at slendre rundt og smaa sludre. Nogle gik rigeligt i seng og andre blev laengere oppe og nod aftenen, men for eller siden, lagde vi os alle paa vores madras i det store telt og lyttede til skvulpet fra det dode hav mens vi faldt i sovn!
(Henriette)

Loerdag d. 17. okt. paa et bibliotek i Betlehem, - bogbestanden kunne jeg skrive en del om :)
Vaagner foerste gang lidt over 1 (nat) Der er ulidelig varmt i teltet til trods for placering i foerste parket. Det doede hav skvulper. Folk sidder i det (beskidte) sand, de sidder i stole ude i vandet, fester udenfor teltene. Oppe er der stadig folk, som sidder og hygger sig ved bordene nede ved poolen. Paa min tur op i omraadet konstaterer jeg, at der gaar betjente rundt og kontrollerer. Der smutter masser af vilde killinger rundt, roede og sortbrogede. De nyder godt af alle de madrester, som bare bliver smidt paa fliserne eller i sandet.
Mange har lagt sig udenfor teltene i sandet. Det ville nok have vaeret en god ide. Der snorkes godt i teltet natten igennem. Taeppet var ganske overfloedigt.
Ved 6-tiden er der lys over land - ogsaa paa den anden side af det doede hav. Folk begynder at vaagne op til daad i teltet.
Mange bader igen - jeg springer over. Min cykeltroeje og badedragt er blevet toerre i loebet af natten.

Morgenmaden er tilberedt af nogle aegtemaend, som har choppet agurker og tomater hele natten - smaa tykke pandekager med sa'ahar - altsammen meget delicious.
Og saa hele postyret med busser og bagage. Goer saadan! Naeh, goer hellere saadan. - Taarevaedet afsked med syrere, jordanere m.fl. Turen gaar til graensen mellem Jordan og Palaestina (Israel) og afsted kommer vi. Med lille oppakning + taske med div. ting til aflevering i P. Det vi ikke faar brug for (og ikke kan cykle med) koerer tilbage til Amman.
Jordansk graense - samme procedure UD, nej IND. Alt henstaar i det uvisse. Detta giver instruktioner mht. adfaerd i den israelske paskontrol. Hvad skal siges, hvad skal ikke siges.
LAAAAAANG PROCEDURE HOS ISRAELERNE - Og vi vented, og vi vented, og vi vented. Ren provokation. Vi skulle IKKE naa Jeriko i dagslys! fire tyrkere blev afvist, havde forkerte pas :(. Vi tages imod af en ualmindelig impertinemt ung (16 aar?) pige, som insisterende spoerger ind til, hvad vi skal, hvorfor vi vil til Jeriko. Vi ender med at henvise til Detta. Den unge fortsaetter inde bag glasskaerm med stoneface, hvorfor vil vi ikke have stempler i passet? Tilkalder en aeldre kollega. Vi faar smaekket en seddel ned paa skranken: fill it in. Ikke noget med 'please' her.
Men de fleste af os kommer igennem. Og SAA venter vi inde i klimaanlaegget og udenfor (40 grader) Vi finder ud af at vi KAN faa bagagen transporteret m. bus og at der er 7 kilometer til Jeriko op ad bakke - men vi maa gerne gaa opad bakken!
Vi kommer afsted v. 6-tiden om aftenen! 6 en halv times ventetid! Der er til stadighed personer, der bliver holdt tilbage. pg.a hvad? 3 af de danske piger stod til det sidste. Jubel og fredssange, hver gang en ps. kom ud. Muligvis har disse slagsange heller ikke bedret humoeret hos personalet :) Paa et tidspunkt dansede hvert land deres sanglege - det var temmelig morsomt. Tiden gik og gik, saa varmen naaede da at laegge sig lidt til vi endelig i halvmoerke kom afsted paa cyklerne. Nu blev vi dirigeret af de tre tyske og to polske guys:) Det klarede de flot. Det blev dog moerkere og moerkere, ikke rart at cykle i, selvom temperaturen nu var herlig. Det foerste stop: taler ved en borgmesterfyr (Ministry of youth and sport): Vi gjorde noget for Palaestina, som maend og praesidenter IKKE gjorde: tak, tak. Udlevering af flag, bluser og brocher + vand og juice. Cyklede yderligere 3 kim. til der, hvor cyklerne skulle parkeres. Fik laekker mad baade vegetar og koed. Igen taler: Jeriko var FOER historien, og vil forblive efter historien! Detta citerede igen Arafat som havde sagt: Detta bring the women here, and let them see with their own eyes what happens here - the realities. Fra maden gik vi til fods til Academy of Security Service, hvor de uddanner baade unge piger og maend. En lang raekke af kvindelige polizister staar linet op paa raekke fra indgang til bygning. Virkelig prestigebyggeri. Har vaeret bombet ned flere gange, men alle bygger op igen.Unge maend vil meget gerne bruge deres engelsk, en laerer, der ogsaa gerne ville bruge sit, men som ikke talte naer saa godt som en ung pige, taler om mulighederne her med undervisning, computerteknologi og sproglab. Frem til hotel i bus. Birthe og jeg deler igen og foeler os priviligeret, fordi der ikke er nogen til de to sidste senge. MEN de kommer, mens jeg er i bad. To tyrkiske laeger, som nok skal finde paa plads:) vi skal bare sove videre.

Indtryk fra Jeriko City, da vi cykler igennem. Maend sidder overalt og ryger vandpibe - ingen kvinder. Vi faar at vide, at hele Jeriko har ventet paa os hele eftermiddagen, linet op langs vejen, som vi saa ofte har oplevet. Smaa drenge forsoeger at cykle sammen med os - lidt farligt.
Brudstykke af en tale: Vi palaestinensere er fredelige folk, vi oensker fred for alle boern, israelske saavel som pal. Israelerne oensker hverken fred for de pal. boern ELLER de israelske.

Detta, der ofte taler om: DEN dag da alle de mellemoestlige landes kvinder kan komme med til Jerusalem.

Ingerrethe