Dagbog fra d.8-10. oktober

Torsdg d. 8. oktober ankom alle rettidigt i lufthavnen 15.25. Alt gik glat gennem billetter og kontrol. Servicen blandt stewaedesserne var ikek i top, men vi fik nogle fantastiske livshistorier udvekslet undervejs. Der var smukke udsigter over Istanbul og Beirut.

Vel ankommet maatte vi konstatere at pasmyndighederne havde beslaglagt en af vore deltagere. Hendes forbrydelse var at have et stempel fra Israel. Hendes uskyldige udseende og det fremskredne tidspunkt fik paskontrolloeren til at baere over med hende.
Vel ankommet til det rette hotel kastede vi os i dynerne kl. 3.

Fredag d. 9. oktober stod vi op kl. 7 og tilbragte hele formiddagen med at fixe cykler i Beirut By Bike. Vi fik en laekker frokost af libanesiske specialiteter og vand, vand og vand.
Derefter blev vi koert til Sabra og Shatila, flygtningelejrene i Beirut, der oplevede en massakre i 1982. Det var et deprimerende syn: faldefaerdige huse og veje bestaaende at mudder og jord. Til trods for det havde lejrens ledelse arrangeret en flot velkomst med danss, taler og sange. Vi savnede kvinder blandt talerne og da vi gjorde opmaerksom paa det, kom der kvinder op paa scenen. Vi afleverede noget toej og legetoej og takkede for oplevelsen, som vi lovede at fortaelle om i vores hjemlande.

Hjemme paa hotellet gjorde vi os fine for at deltage i aabningsceremonien for Follow The Women i Beirut centrum. Ogsaa her var der forberedt taler, dans og sang. Aftenen afsluttedes med en lang bustur frem og tilbage til Byblos, hor ejeren af et searesort havde aabnet sine doere for os og boed paa kaempeflot middag i luksurioese omgivelser. Blandt de prominente gaester foruden os var formanden for fredspsrtiet og lederen af den libanesiske haer. Vi kastede os i dynerne kl.2.
Allerede loerdag d. 10. oktober kl 6.30 sprang vi ud af dynerne for at tage bad - kun for at opdage at en pumpe var sprunget, saa vi fik hverken bad, te eller kaffe den morgen.

Vi tilbragte dagen i to holld, hvoraf det enen cyklede til Mount Lebanon (20 km) og vi cyklede i Bekaadalen (38 km).
Det var en fantastisk oplevelse fra foerste faerd i landsbyerne, hvor vi kom igennem og blev modtaget med forfriskninger, roser, flag og forfriskninger samt mange venlige hilsner og glade tilraab fra de mennesker, der stor i vejkanten. Eneste uheld indtraf for den danske gruppe fem minutter efter starten efter foedderne kom paa pedalerne midt paa dagen. En af deltagerne faldt ud over styret og slog hovedet og armen, saa hun maatte tilbringe resten af dage i bussen, hvor det libanensiske Roede Halvmaane tog sig af hende. Dagen var meget varm og vi drak vand, vand og vand. Men vi noed den smukke natur. Lidt over halvvejs holdt vi pause paa en vingaard, hvor vi blev bevaertet med bl.a. vin, hjemmelavet honning, som sammen med nyristede hvedekorn, mandler og rosiner udgjorde en superlaekker natursnack/energibar, so vi noed under pinjerne. Dagen blev afsluttet med et aftensmaaltid paa en militaerpost i restauranten - igen med sang, dans og musik.

Anne Bett Koch og Anne Haarloev